Nyborg Slot

Nyborg Slot blev grundlagt ca. år 1170 og dets betydning i Danmarkshistorien er ikke til at komme udenom. I dag kan man bl.a. gå rundt i Danehofsalen – det historiske rum, hvor kongen mødtes med sit parlament i Middelalderen og hvor Danmarks første grundlov er underskrevet.

Slottet bar dog tydelige tegn på århundreders forfald, hvorfor slottet skulle restaureres og genopbygges som kulturcenter. Et projekt, der var projekteret til ca. 251 millioner kroner og som skulle stå færdigt i 2020.

Kopp Sorø havde murerentreprisen og var med til at genopføre den eneste tilbageværende fløj på slottet – Kongefløjen, hvilket inkluderede at fjerne dele af bygningen og mure dem op på ny, samt tilføje nye mursten skabt efter de gamle håndværkstraditioner og i klassiske materialer. Derudover deltog Kopp Sorø også i en prøveindstandsættelse af Kongefløjen, hvor formålet var at belyse, hvordan slottet bedst føres tilbage til dets oprindelige stand, samt definere udbudsmaterialet.

 

Bygherre: Slots- og Kulturstyrelsen og Nyborg Kommune

Rådgiver: Mette Viuf Larsen, Restaureringsarkitekt MAA, Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S

Murerentreprise: Kopp Sorø A/S

Kopp Sorø A/S – Fulbyvej 4A – 4180 Sorø – CVR. nr. 3338 4599 – Telefon 5784 9036 info@kopp-soroe.dk
Cookiepolitik  Privatlivspolitik