Kopp Sorø A/S overtager Murermester A. Holst ApS

Et godt samarbejde mellem murerfirmaet A. Holst ApS fra Høng og Kopp Sorø A/S har ført med sig, at Kopp Sorø A/S pr. 3. maj 2021 har overtaget alle aktiviteter i murermester Allan Holsts virksomhed.

Såvel Allan Holst som hans fire murersvende og aktiviteterne i A. Holst fortsætter uændret – nu blot som en del af Kopp Sorø. Således kan kunder som samarbejdspartnere stadig forvente den samme gode service og kundekontakt som A. Holst ApS er kendt for.

”Der er mange spændende opgaver i Kopp Sorø, og da Lars Mouritsen spurgte om jeg og mine medarbejdere ville være en del af Kopp Sorø, så var det ikke en svær beslutning”, fortæller Allan Holst. Han fortsætter: ”Samtidig kan jeg og mine medarbejdere nu koncentrere os om vores mureraktiviteter og overlade det efterhånden krævende administrative arbejde, såsom bogholderi m.v., i gode hænder. Og så bliver vi en del af en stærk og veldrevet virksomhed”.

Lars Mouritsen glæder sig over, at A. Holst ApS bliver en del af Kopp Sorø og byder de nye medarbejdere velkommen. ”Vi vil gøre vores yderste for at videreføre den gode service og tætte kundekontakt, som kunderne i A. Holst ApS kender”, fortæller Lars Mouritsen. ”Med aftalen styrker vi samtidig vores mureraktiviteter i Kopp Sorø”.

 

Eventuelle spørgsmål er velkomne til:

Allan Holst på tlf. 20680374 eller på mail holst@kopp-soroe.dk
Lars Mouritsen på tlf. 23388500

SEND OS EN BESKED

Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Kopp Sorø A/S – Fulbyvej 4A – 4180 Sorø – CVR. nr. 3338 4599 – Telefon 5784 9036 info@kopp-soroe.dk
Cookiepolitik  Privatlivspolitik