25.11.2015

Kopp Sorø vinder 1. pris

Sorø Bevaringsforening har netop hædret Kopp Sorø A/S for nænsom og håndværksmæssigt veludført arbejde på Lynge Præstegård.

Bevaringsforeningen tildelte præmiering til 4 ejendomme i Sorø Kommune, hvor Lynge Præstegård løb med 1. prisen.

Renovering af Lynge Præstegård præmieret

Lynge Præstegård er opført i 1742 og ejendommen blev fredet i 1918 og fremstår som en af landets ældste og mest autentiske præstegårde. Det er Lynge Menighedsråd, med bistand fra Kulturstyrelsen og rådgiver Arkiplus, som har været bygherre og de har løbende fulgt Kopp Sorøs håndværkere.

Såvel bygherre som Sorø Bevaringsforening udtrykte ved overrækkelsen stor begejstring over håndværkernes omhu, kvalifikationer samt den respekt, de har udvist ved materialevalg og den håndværksmæssige behandling.

Mogens Mouritsen fra Kopp Sorø A/S oplyste ved prisoverrækkelsen, at det har været en spændende opgave for virksomhedens malersvende, murersvende, snedkere, naver og tømrersvende.

”Det er tilfredsstillende, også for vores dygtige medarbejdere, når de får brugt deres viden og faglighed inden for restaurering af ældre ejendomme. Opgaver som denne gør det sjovt at gå på arbejde og dem vil vi da meget gerne have flere af” udtaler Mogens Mouritsen.


Tilbage

Copyright KOPP Sorø A/S